Mere end en skole – et fællesskab
Velkommen til Videbæk Kristne Friskole
Er du på udkig efter en skole, hvor dit barn står i centrum i en tryg, inspirerende og fællesskabsorienteret hverdag? På Videbæk Kristne Friskole stræber vi efter at gøre netop dét, ved at skabe et sted, hvor faglighed, omsorg og kristne værdier går hånd i hånd.
Læs yderligere informationer omkring indskrivning neders på siden.
Skriv dit barn op
Udfyld jeres informartioner på linket herunder og bliv skrevet op til en plads på Videbæk Kristne Friskole.
Der betales et indskrivningsgebyr på 200,- kr. ved indmeldelsen.
Hvad siger forældre om skolestart på VKF
Hvorfor vælge VKF til dit barn?
Fokus på det enkelte barn
Vi ser og anerkender hvert barns unikke potentiale. Gennem en kombination af faglig fordybelse og personlig udvikling hjælper vi dit barn til at blive den bedste version af sig selv.
Et særligt fællesskab
VKF er mere end blot et sted for læring – det er et levende fællesskab, hvor alle har en plads og en stemme. Her vægter vi både trivsel og læring i en atmosfære af respekt, omsorg og engagement.
Tæt samarbejde med forældre
Vi tror på en stærk relation mellem skole og hjem. Gennem åben kommunikation og gensidige forventninger sikrer vi, at dit barn får de bedste betingelser for at trives og udvikle sig.
Rundvisning
Vi står altid klar til at give dig og din familie en rundvisning på skolen. Her er der mulighed for at få svar på de vigtige spørgsmål, der kan være i forbindelse med et skolevalg.
Kontakt skoleleder Jesper Friis for en rundvisning
Information til nye elever
Optagelsesprocedure og venteliste
Når vi har modtaget din indmeldelse, sender vi dig en bekræftelse pr. mail.
Når en elev indmeldes til 0. klasse vil de første 20 elever være garanteret en plads medmindre specielle forhold gør sig gældende forud for skolestart fx barnets særlige behov, skoleumodenhed etc.
Når en elev indmeldes til 7. klasse, vil antal af elever der optages afhænge af det antal elever VKF har i 6. klasse.
Børnene optages i den rækkefølge, de er tilmeldt, dog med undtagelse af søskende.
Søskende
På VKF har vi søskendegaranti, det betyder i praksis at søskende til børn, der allerede er optaget, tilbydes plads først. I tilfælde af at klassen er fyldt op, kommer søskende på venteliste.
Depositum
I efteråret før skolestart, indbetales et depositum svarende til en måneds skolepenge, som modregnes i august måneds skolebetaling. Efterfølgende bliver eleven og forældre inviteret til en indskrivningssamtale.
Værdier – for livet
På VKF tror vi på, at vi er ”Altid allerede elsket”, at Gud elsker alle mennesker og vil frelse os gennem troen på Jesus. Vi anser det for grundlæggende, at alle har lige stor værdi, er skabt og elsket af Gud.
Vi ønsker at dele liv og tro, og videregive kristendommens budskab med tro, håb og kærlighed, som et bærende element for den enkelte og for vores fælles kultur.