Trivsel, tryghed og omsorg 

Værdier 

Vores mål er at skabe en tryg og indholdsrig ramme, så børnene kan trives og udvikle sig i et godt socialt fællesskab.

Vi ønsker at fremme det enkelte barns livskvalitet og forudsætninger igennem leg og tilrettelagte aktiviteter.

Igennem hverdagen fremmes barnets læring om livet:

  • Hvem er jeg?
  • Samvær med andre
  • Bordfællesskab i spisesituationer / personlig dannelse
  • Skabe rum for udfoldelse, kreativitet og leg
  • I hverdagen skal der være plads til fantasi, humor samt barnets egen tid til fordybelse
  • Vi ønsker at være anerkendende, tydelige og stabile voksne, som giver børnene muligheder og udfoldelser i deres fritid  
  • Vi ønsker at have fokus på inklusion og have aktiviteter som inkluderer det enkelte barn i fællesskabet

Værdier – for livet

På VKF tror vi på, at vi er ”Altid allerede elsket”, at Gud elsker alle mennesker og vil frelse os gennem troen på Jesus. Vi anser det for grundlæggende, at alle har lige stor værdi, er skabt og elsket af Gud. 

Vi ønsker at dele liv og tro, og videregive kristendommens budskab med tro, håb og kærlighed, som et bærende element for den enkelte og for vores fælles kultur.