Frihed og folkestyre

Her finder du vores beskrivelse og anvendelse af frihed og folkestyre i praksis. 

Frihed og folkestyre

I skolens værdigrundlag er det bl.a. formuleret, at vi på Videbæk Kristne friskole vil forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre. Derudover ønsker vi at udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Begrebet ”frihed”:

Frihed og ansvar hænger sammen. Den enkeltes frihed må ikke skade hverken sig selv eller fællesskabet. I et frit samfund er det afgørende, at vi påtager os ansvar for helheden ellers kan friheden ikke bestå.

På Videbæk Kristne Friskole vil vi gennem dialog og praksis hjælpe eleverne med at forstå og tage stilling til disse aspekter af frihed, herunder de dilemmaer og begrænsninger, friheden indebærer.

Begrebet ”folkestyre”

På Videbæk Kristne Friskole vil vi gennem dialog og praksis hjælpe eleverne med at forstå, hvad folkestyre indebærer. Vi stræber efter at gøre eleverne i stand til at blive aktive og konstruktive samfundsborgere i et demokratisk samfund. Vores mål er at forberede eleverne på at leve i et samfund præget af frihed og folkestyre.

Hvordan arbejder vi med det på VKF?

Følgende er en ikke udtømmende liste over, hvordan der i praksis bliver arbejdet med at uddanne vores elever til at forstå begrebet frihed og tage del i demokrati og folkestyre.

 

  1. Aktivt elevråd

På VKF er der en lang tradition for at skolen har et aktivt elevråd.

Til elevrådet vælges der to repræsentanter til elevrådet fra og med 4. klasse.

Valget sker jævnfør vedtægterne for elevrådet.

Mødrene afholdes i skoletiden og der afvikles ca. 7 elevrådsmøder om året.

Der afholdes hvert år et elevrådskursus i starten af skoleåret. Elevrådskurset har til formål at uddanne eleverne til at tage aktivt del i et demokratisk valgt elevråd og give medbestemmelse på skolens dagligdag og aktiviteter.

 

  1. Trivselskoncepter

På VKF arbejder vi med trivselskoncepter på alle årgange for at fremme demokrati, frihed og folkestyre.

  • -3. klasse: “Fri for mobberi – styrk fællesskabet” skaber et inkluderende miljø, hvor eleverne lærer at udtrykke sig frit og tage ansvar for et godt fællesskab, hvilket er grundlæggende for demokrati.
  • -6. klasse: “Min skole familie” fremmer ansvar, respekt og medbestemmelse, hvor eleverne får indflydelse på beslutninger og lærer demokratiske værdier.
  • -9. klasse: MOT støtter eleverne i at udvikle livskompetencer og forstå vigtigheden af frihed, ansvar og aktiv deltagelse i samfundet, som er fundamentet for et velfungerende demokrati.

 

  1. Arbejdsformer og metoder

På VKF undervises der med forskellige arbejdsmetoder og -former, der kan fremme forståelsen for demokrati, frihed og folkestyre i skolen ved at inddrage eleverne aktivt i beslutningsprocesser og samarbejde.

For eksempel:

  • Projektbaseret læring, der giver eleverne ansvar for at tage beslutninger og arbejde sammen, hvilket styrker deres forståelse af demokratiske processer.
  • Gruppediskussioner og debat opfordrer eleverne til at udtrykke deres meninger frit og respektere andres synspunkter, hvilket understøtter princippet om frihed og folkestyre.
  1. Historie-/samfundsfagsundervisning

I historie- og samfundsfagsundervisningen arbejdes der med at forberede eleverne til aktiv deltagelse i folkestyret ved at give dem viden om demokratiets opbygning og funktion. Eleverne lærer om lovgivnings- og beslutningsprocesser gennem studier af politiske systemer, samfundsforhold og historiske udviklinger. Undervisningen inkluderer ofte analyser af aktuelle samfundsdebatter, diskussioner om politiske beslutninger og simuleringer af politiske processer, som f.eks. modelparlamenter eller debatforløb. Skolens 8. klasse besøger en gang årlig Christiansborg og får en rundvisning af en politiker.

Mål: At giver eleverne både viden og praktiske erfaringer, som styrker deres evne til at deltage kvalificeret og aktivt i samfundets demokratisk.

 

  1. Kristendomsundervisningen

I kristendommen er begrebet “frihed” centralt, og det har gennem historien haft stor indflydelse på lovgivningen, herunder grundloven.

Mål: At eleverne opnår viden om, hvordan Danmarks definition som et kristent land påvirker vores folkestyre, herunder retten til at tro, tænke og tale frit i respekt for andre mennesker.

 

  1.  Undervisning generelt

Når det er muligt og relevant, tages eleverne med på råd, når det gælder indhold i og gennemførelse af undervisningen for derigennem at gøre dem fortrolige med det forhold, at de selv og ikke kun læreren er ansvarlig for egen og andres udbytte af undervisningen.

 

  1. Evaluering

Skolens daglige virke evalueres løbende af skolebestyrelsen, det pædagogiske råd, arbejdstidsudvalget og skolens AMU.

Desuden har skolen en certificeret tilsynsførende, der løbende giver feedback på skolens arbejde med at forberede eleverne til frihed og folkestyre.