Videbæk Kristne Friskole

Fællesskab, læring og værdier for livet!

Skal dit barn starte i skole efter sommerferien eller overvejer du et skoleskifte?

Vi er VKF

Vi lægger vægt på fællesskab, hvor eleverne gennem mødet med hinanden udvikler sig, opdager deres egne styrker, og lærer at indgå i relationer med respekt for forskellighed. Skolens højdepunkt er de daglige fællessamlinger med sang, andagt og beskeder.

VKF tilbyder nærværende undervisning af høj faglig kvalitet, som relateres til elevernes hverdag og samfundet omkring dem, med målet om at forberede eleverne til folkeskolens afgangsprøve.

Skolens værdier bygger på troen på, at alle mennesker er elsket af Gud, og at kristendommens budskab om tro, håb og kærlighed skal præge både den enkelte og fællesskabet.

Fællesskab

På Videbæk Kristne Friskole bygger fællesskabet på nærvær, respekt og omsorg i et trygt læringsmiljø, hvor eleverne føler sig set og værdsat. Omsorg, tolerance og mod fremmer et inkluderende fællesskab, hvor eleverne opfordres til at tage udfordringer op og hjælpe hinanden i hverdagen. 

Læring

Skolen prioriterer et trygt læringsmiljø, hvor eleverne tør stille spørgsmål, tage initiativ og lære gennem samarbejde. Praktisk læring og refleksion vægtes, så eleverne kan anvende deres viden i hverdagen. Mod til at fejle og lære heraf ses som en vigtig del af deres udvikling.

Værdier for livet

På Videbæk Kristne Friskole er kristne værdier centrale, med fokus på at forme livsduelige elever, der tager ansvar og bidrager positivt. Næstekærlighed lærer eleverne omsorg, respekt og forståelse for forskelligheder. Gennem daglige samlinger om tro, håb og kærlighed opmuntres de til faglig og personlig udvikling med empati og mod.

Bliv en del af et trygt læringsmiljø

Læs her hvad forældre siger om skolestart på VKF

”Vi føler der er taget godt hånd om både Malte og os som forældre allerede inden skolestart. Det gav en god følelse af tryghed; på VKF er der tid og omsorg til den enkelte.”

“Skolen bygger på et kristent værdigrundlag, hvor det bl.a. bliver understreget, at alle har lige stor værdi, at man skal udøve respekt for andres holdninger og meninger og at eleverne lærer at tilgive, udøve omsorg og have empati.

Dette er værdier, som vi i høj grad ønsker at videre give til vores døtre, og som vi mener er almenmenneskelige værdier.”

”Allerede på 1. skoledag havde vi en god mavefornemmelse. 

Rigtig god opstart i 0. klasse hvor der er blevet brugt tid på at skabe gode sociale relationer, snak om værdier som grobund for et trygt læringsmiljø. Vi oplever, at der bliver taget hånd om tingene, og vi er meget glade for, at vi har valgt VKF som skole til Carl Emil.”

Fælleskab

Det er i mødet med hinanden og fællesskabet, at vi mærker os selv, finder ud af, hvad vi kan bidrage med som mennesker, og hvilken betydning vi har for andre.

På VKF udfordre og støtter vi hinanden til at blive den bedste udgave af os selv.

Vi skal lære at indgå i fællesskaber, bygge relationer og omfavne forskellighed.

Dagens højdepunkt er at mærke fællesskabet til vores fællessamlinger, hvor hele skolens samles til fællessang, andagt og fællesbeskeder. 

Læring

På VKF mødes eleverne af faglige kompetente voksne som brænder for gode relationer og for deres undervisning.

Undervisningen er nærværende og vedkommende med høj faglig kvalitet og tager udgangspunkt i undervisning som relateres så vidt muligt til elevernes hverdag.

Vi tager samfundet ind i skolen og skolen ud i samfundet. 

Undervisningen tilrettelægges med henblik på at eleverne kan gå til folkeskolens afgangsprøve. 

Værdier – for livet

På VKF tror vi på, at vi er ”Altid allerede elsket”, at Gud elsker alle mennesker og vil frelse os gennem troen på Jesus. Vi anser det for grundlæggende, at alle har lige stor værdi, er skabt og elsket af Gud.

Vi ønsker at dele liv og tro, og videregive kristendommens budskab med tro, håb og kærlighed, som et bærende element for den enkelte og for vores fælles kultur.

Find mere information

SFO

0. - 4. klasse

Indskoling

0. - 3. klasse

Mellemtrin

4. - 6. klasse

Udskoling

7. - 9. klasse

Vil du vide mere om skolen?